Om Dybsort


Slow design, taktilitet og detaljer. Det er vores game – med papiret i hovedrollen og processen som æresgæst.

Vi er vilde med den kontrast, der skabes når gamle håndværk møder nye ideer. Dybsort er skabt som modreaktion på, at alting skal produceres hurtigt, nemt og billigt. Vi tror på det modsatte, nemlig at smukke og vedkommende produkter tager tid. Tager tid at designe og tager tid at producere. 

Vores posters og kort er enten serigrafisk trykt, sat med trætyper, bly og klichéer eller klassisk plakatkunst udstyret med detaljer i folie. Hver plakat og hvert et kort har således fået kærlig særbehandling, så ikke to stykker vægkunst er helt identiske.

Bag Dybsort står Kim og Karina
Vi forstår godt, hvorfor nogen kalder os nørder. Det er svært at argumentere imod.

Vi sværger til velkomponeret typografi, serigrafi, bogtryk, stempler, tapet og fine farvekombinationer. Og lækkert papir. Don't get us started on that one.

Har du spørgsmål til os, vores tilgang til design eller til vores produkter, så giv endelig lyd. 

Vi kan fanges på 2092 6617 ello@dybsort.dk eller på vores facebook-side